Juridisk

Privatlivspolitik

Her står, hvilke personoplysninger vi behandler, hvorfor, hvor længe, og hvilke rettigheder du har.

Senest opdateret 5. oktober 2026

Indhold

  1. 1. Dataansvarlig
  2. 2. Hvornår vi er dataansvarlige, og hvornår vi ikke er
  3. 3. Hvilke oplysninger vi behandler
  4. 4. Formål og retsgrundlag
  5. 5. Modtagere
  6. 6. Overførsel uden for EU
  7. 7. Opbevaring
  8. 8. Dine rettigheder

Udkast. Teksten er endnu ikke juridisk gennemgået og kan blive ændret før lancering.

1. Dataansvarlig

Dataansvarlig er FlowDule ApS, CVR 46273397, Syrenvænget 8, 8362 Hørning, Danmark. Du kan kontakte os på [email protected].

2. Hvornår vi er dataansvarlige, og hvornår vi ikke er

Vi er dataansvarlige for oplysninger om vores kunders brugere, om abonnementer og betaling af dem, og om besøgende på denne hjemmeside.

Køber du en billet eller udfylder en formular på en af vores kunders hjemmesider, er det kunden, der er dataansvarlig. Vi behandler oplysningerne som databehandler efter kundens instruks. Spørgsmål om de oplysninger skal rettes til kunden.

Betalinger behandles af Stripe, som er selvstændig dataansvarlig for betalingsoplysningerne. Vi ser aldrig kortnumre.

3. Hvilke oplysninger vi behandler

  • Brugere: navn, e-mail, en krypteret udgave af adgangskoden, oplysninger om totrinsbekræftelse, sprogvalg og loginhistorik med IP-adresse og tidspunkt.
  • Kunder: virksomhedens navn, CVR-nummer, adresse, land, abonnement og fakturaer.
  • Henvendelser: indholdet af mails og supportsager.
  • Besøgende på denne hjemmeside: tekniske logdata (IP-adresse, tidspunkt, side og browser) i op til 30 dage. Vi bruger ingen analyse- eller marketingcookies.

4. Formål og retsgrundlag

  • At levere tjenesten og administrere abonnementet: aftalen med kunden, jf. databeskyttelsesforordningens art. 6, stk. 1, litra b.
  • At opfylde bogføringsloven: retlig forpligtelse, jf. art. 6, stk. 1, litra c.
  • At beskytte tjenesten mod misbrug og føre revisionslog over adgang: vores legitime interesse i en sikker tjeneste, jf. art. 6, stk. 1, litra f.
  • At sende driftsbeskeder og påmindelser om abonnementet: aftalen med kunden, jf. art. 6, stk. 1, litra b.

5. Modtagere

Vi sælger aldrig personoplysninger. Oplysningerne behandles af de underdatabehandlere, der står i tabellen nedenfor, og kun til de opgaver, der står der.

Underdatabehandlere
LeverandørOpgavePlacering af data
Sevalla (Kinsta Inc.)Drift af applikation, database, cache og fillager. Infrastrukturen leveres af Google Cloud og Cloudflare R2EU: Frankfurt (Google Cloud europe-west3) og Vesteuropa (Cloudflare R2)
Amazon Web Services EMEA SARLAfsendelse af e-mail (Amazon SES) og maskinoversættelse af indhold (Amazon Translate)EU: Stockholm (SES) og Frankfurt (Translate)
Stripe Payments Europe Ltd.Betaling af abonnementet på platformenEU (Irland), med overførsel til USA under EU-kommissionens standardkontraktbestemmelser og EU-U.S. Data Privacy Framework

6. Overførsel uden for EU

Data hostes i EU. Nogle underdatabehandlere er ejet af selskaber i USA. Hvor oplysninger kan blive overført til USA, sker det under EU-U.S. Data Privacy Framework eller EU-kommissionens standardkontraktbestemmelser.

7. Opbevaring

  • Brugeroplysninger opbevares, så længe brugeren har adgang til en konto, og slettes senest 90 dage efter, at kontoen er lukket.
  • Fakturaer og betalingsoplysninger om abonnementet opbevares i 5 år fra udgangen af regnskabsåret, som bogføringsloven kræver.
  • Revisionsloggen over adgang opbevares i op til 2 år.

8. Dine rettigheder

Du har ret til indsigt i de oplysninger, vi behandler om dig, og til at få dem rettet, slettet, begrænset eller udleveret i et maskinlæsbart format. Du kan også gøre indsigelse mod behandling, der sker på grundlag af vores legitime interesse.

Skriv til [email protected], så svarer vi inden for en måned. Er du utilfreds med vores behandling, kan du klage til Datatilsynet på datatilsynet.dk.

VilkårCookiepolitikDatabehandleraftale
FlowDule ApS · CVR 46273397 · Syrenvænget 8, 8362 Hørning, Danmark · [email protected]